Medlemsfordele for studerende

Hvorfor melde sig ind i Danske Tandplejere?

Du har valgt en fantastisk uddannelse. Forude venter et spændende studieliv og arbejdsliv, der kan udvikle sig på mange måder.

Danske Tandplejere arbejder for dine muligheder og vilkår som studerende og tandplejer. Allerede i din studietid har du adgang til en række medlemsfordele, som du kan læse om på denne side.

Når du skal begynde på dit første job, er det Danske Tandplejere, der hjælper dig med dine løn- og ansættelsesvilkår, som er et af vores centrale fokusområder. Vi forhandler overenskomsterne på både det private og det offentlige arbejdsmarked.

Danske Tandplejeres faglige netværk og fællesskab er en styrke for den enkelte tandplejer, når man er på studiet og på arbejdsmarkedet, og helt nødvendigt for at forme en fremtid som tjener dig bedst som tandplejer.

Meld dig ind

Pris

Som studerende får du de første 3 måneders medlemskab gratis. Medlemskab koster derefter 63 kroner pr. måned som studerende.

Kend din medlemsfordele

Vi er klar til at fortælle dig om dine medlemsfordele i Danske Tandplejere og hvorfor, det er så vigtigt, at du melder dig ind. Du kan møde os på skolen, og du er velkommen til at kontakte os. 

I Studenterudvalget beskæftiger vi os med tiltag, der kan fremme lysten til at være studentermedlem. Vi er bindeled mellem de studerende på de to uddannelsessteder, Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) ved Aarhus Universitet og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere ved Københavns Universitet (SKT). Og så er vi dem, der kobler studielivet sammen med foreningen. 

Har du spørgsmål om Danske Tandplejeres arbejde og dine medlemsfordele eller forslag til, hvad vi skal lave af aktiviteter på studiet, så tøv ikke med at kontakte os, når du ser os på skolen eller ved at skrive til os.

Det kan også være, at du har lyst til at være med i vores udvalg. 

Kontakt os ved at skrive til info@dansktp.dk

Som studentermedlem er du dækket døgnet rundt af en basis ulykkesforsikring.  Din basis ulykkesforsikring gennem Danske Tandplejere dækker dig med en forsikringssum på 150.000 kroner. Også hvis du skulle komme ud for en ulykke på studiet og klinikken. 

Runa Forsikring anbefaler en højere individuel dækning. Ved at kombinere basis ulykkesforsikringen med en individuel forsikring får du en højere samlet dækning. Det kan du fx gøre via studieforsikringen, der indeholder en ulykkesforsikring. Du kan også tilkøbe en individuel ulykkesforsikring via Runa Forsikring. 

Basis ulykkesforsikringen gennem Danske Tandplejere fortsætter, når du ikke længere er studerende.

Køb din forsikring på runa.dk/studie eller ring 33 48 51 04.

Som medlem i Danske Tandplejere kan du købe en attraktiv studieforsikring, der indeholder indbo-, rejse- og ulykkesforsikring. 

Det kan hurtigt blive dyrt, hvis din cyklen bliver stjålet, eller du taber din telefon, så den går i stykker. Her kan en forsikring hjælpe. Studieforsikringen dækker dig og dine ting – både når du er ude og hjemme. Med studieforsikringen får du op til 50% rabat på indboforsikring med elektronikdækning og rejseforsikring (Verden), og op til 25% rabat på din ulykkesforsikring. 

Studieforsikringen koster kun omkring 200 kroner om måneden. 

Du skal selv købe forsikringen hos Runa Forsikring.  

Uanset om du vælger at købe en studieforsikring, har du fortsat basis ulykkesforsikringen på 150.000 kroner via dit medlemskab i Danske Tandplejere. 

Køb din forsikring på runa.dk/studie eller ring 33 48 51 04.


Indboforsikring

  • Dit indbo er forsikret mod bl.a. tyveri, vandskade og brand med op til 782.000 kroner (2023).
  • En stjålet cykel dækkes med op til 15.800 kroner (2023).
  • En kop kaffe ned i den bærbare, så den går død, erstattes med pc’ens nyværdi i op til 4 år fratrukket selvrisiko.
  • En smadret smartphone erstattes med nyværdi i op til 4 år fratrukket selvrisiko.
  • Kommer du til at skade andre eller andres ting, dækker Runa Forsikring din udgift til erstatningen. Selvrisikoen er kun 1.210 kroner (2023).

Rejseforsikring 

  • Dækker i hele verden
  • Er inklusiv behandlingsudgifter og hjemtransport, hvis du bliver syg.
  • Dækker hvis du eller din bagage bliver forsinket.
  • Dækker aktiv ferie, fx skiferie
  • Afbestillingsforsikring er med i prisen.

Som medlem af Danske Tandplejere kan du også blive medlem af Forbrugsforeningen, som er Danmarks største indkøbsforening. 

Med Forbrugsforeningen får du:

  • Et bonuskort til 4.500 butikker, restauranter og webshops.
  • Bonus på alt – også det der er på tilbud.
  • Intet minimumskøb – bonus fra første krone.
  • 0 kroner i kontingent det første år. 
  • Herefter koster det 132 kroner om året.

Se hvor du kan shoppe med bonus på forbrugsforeningen.dk

Med PlusKort får du adgang til mere end 1.300 butikker og webshops, hvor du kan spare penge med det samme/kontant på tøj, elektronik, rejser, oplevelser og meget mere. 

For at få adgang til alle fordelene skal du downloade PlusKort appen til din smartphone. Så får du både et medlemskort til Danske Tandplejere og dit PlusKort.

Med appen på din smartphone har du altid dit PlusKort lige ved hånden, overblikket over alle rabataftaler nær dig samt info om nye rabatter og ekstra gode tilbud. Og du kan også finde informationer om Danske Tandplejere i appen. 

Få mere at vide på dansketandplejere.dk/pluskort

Danske Tandplejere er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis. 

Du får blandt andet: 

  • Danmarks højeste rente på studiekontoen 
  • Gratis Visa/Dankort og Mastercard
  • En personlig rådgiver, der har særlig kendskab til studielivet.

Få mere at vide på dansketandplejere.dk/studiekonto

Kontakt Lån & Spar Bank på 33 78 19 33.

Studentermedlemmer kan søge økonomisk støtte til deres praktikophold.

Danske Tandplejeres studenterlegater bakker op om tandplejerstuderendes praktikforløb i Danmark. Det er ud fra et ønske om at give de studerende lyst og mulighed for at besøge arbejdspladser uden for storbyerne eller et stykke fra deres bopæl.  Der kan søges om økonomisk støtte på op til 2.500 kroner til f.eks. transport- og boligudgifter forbundet med et praktikforløb længere væk fra egen bopæl. Legatudvalget kan uddele legater for i alt 20.000 kroner pr. år.

Få mere at vide på dansketandplejere.dk/studenterlegat
 

Som studentermedlem modtager du nyhedsbreve særligt rettet mod dig som tandplejerstuderende. 

Du kan herudover tilmelde dig andre nyhedsbreve efter behov. Det gælder fx nyhedsbrevet job|nyt, hvor du hver uge får besked om nye jobannoncer.

Se hvordan du tilmelder dig på dansketandplejere.dk/nyhedsbreve

Brug Danske Tandplejeres medlemsgrupper på Facebook til at holde dig orienteret og netværke med andre studentermedlemmer og tandplejere i hele Danmark. 

Du kan både blive medlem af en gruppe for studentermedlemmer og en gruppe for alle medlemmer i Danske Tandplejere, hvor du har adgang til faglige debatter og information.

Se medlemsgrupper på dansketandplejere.dk/facebookgrupper

Medlemsmøderne afholdes i alle fem regioner i foråret og efteråret, dvs. to møder i hver region hvert år. Det er regionernes repræsentanter i hovedbestyrelsen, der indkalder til møderne og planlægger indholdet, der typisk byder på viden, inspiration, hygge og forkælelse. På mødet har du også mulighed for at netværke med kommende tandplejerkollegaer og at skabe gode kontakter.

Du vil ofte blive budt på faglige oplæg, nyheder fra fag og branche, goodiebags og en let og lækker anretning. Danske Tandplejeres formand Elisabeth Gregersen er hyppig gæst ved møderne.    

Som medlem modtager du personlig invitation pr. mail til medlemsmøder, og studentermedlemmer er mere end velkomne. 

Tandplejeren udkommer  6 gange årligt og følger op på, hvad der sker i og omkring tandplejerfaget. 

“Vi glæder os altid til det nye medlemsblad. Der er rigtig gode informationer og nyttige artikler, som gør os stolte af vores fag og bekræfter os i, at vi har valgt det rigtige studie, og at vi har en forening, hvor vi sammen kan udvikle os og støtte hinanden,” siger Aml, Emma Rose og Garasey fra Studenterudvalget.

Se tidligere udgaver af Tandplejeren på dansketandplejere.dk/medlemsblad

Lejligheden er på 56 m2 med stue og køkken-alrum. Der er 4 sovepladser til voksne samt en barneseng fordelt på de 2 rum. 

Lejligheden ligger centralt i Prenzlauer Berg med masser af atmosfære og et bredt udbud af restauranter, butikker og seværdigheder. 

Det tager kun 25 minutter med offentlig transport at komme fra lufthavnen Berlin Brandenburg Airport til lejligheden, og kun 15 minutter fra Berlins hovedbanegård.

Få mere at vide

Få hjælp fra dit første job

I den sidste del af studiet klæder Danske Tandplejere dig på til arbejdsmarkedet og hjælper dig til en god start. Vi sørger for, at du som dimittend bliver klædt på til en god og tryg start på arbejdslivet og får svar på dine spørgsmål. Danske Tandplejeres juridiske konsulenter hjælper dig med din ansættelseskontrakt og lønforhandling mv. BEMÆRK, at for at få adgang til juridisk rådgivning som nyuddannet tandplejer, skal du være medlem senest 12 måneder før, du dimitterer. Men hvorfor vente? Læs om alle dine medlemsfordele i studietiden nedenfor.