Søg tilskud til tandplejerforskning

Danske Tandplejeres repræsentantskab afsatte ved repræsentantskabsmødet i november 2020 i alt 100.000 kroner årligt til at understøtte tandplejere, der ønsker at forske indenfor tandpleje. Målet med fonden er at understøtte, at tandplejere, der ønsker at forske, kan komme i gang med deres forskningsprojekter samt at understøtte tandplejerforskning i Danmark generelt, som tandplejerforskning er kendt i andre lande – herunder i Holland og Sverige. 

Inden for odontologien og inden for sundhedspædagogikken er forskning og evidensbaseret viden grundlæggende for at definere og præge praksis, metoder og kvalitet i opgaveløsningen. Forskning og evidensbaseret viden er desuden grundlag for en egentlig faglig anerkendelse. Det er på den baggrund, at Danske Tandplejeres repræsentantskab afsatte 100.000 kroner årligt frem til og med 2023 til forskningsfonden.

Mål og rammer for Danske Tandplejeres Forskningsfond

Indtast din e-mail og kodeord her for at logge ind på websitet:

Glemt adgangskode - klik her og få adgang til at nulstille din adgangskode.