Persondatapolitik
Privatlivspolitik for Danske Tandplejere
I Danske Tandplejeres privatlivspolitik kan du få nærmere information om, hvordan vi håndterer de personoplysninger, vi behandler, og på hvilket grundlag dette sker. I privatlivspolitikken gives der desuden information om, hvilke særlige rettigheder du som registeret har i forhold til behandlingen af dine personoplysninger.
Hvem er vi?
Danske Tandplejere er fagforening for tandplejere i Danmark, og vores formål og kerneopgave er beskrevet i foreningens vedtægter. Danske Tandplejere varetager tandplejernes faglige og uddannelsesmæssige interesser samt forhold vedr. løn- og ansættelsesvilkår. Danske Tandplejere har forhandlingsretten for medlemmerne, og kan med bindende virkning for medlemmerne indgå aftaler og overenskomster. Danske Tandplejere skal derudover arbejde for at fremme tandplejernes mulighed for at øge befolkningens tandsundhed via sundhedsfremmende aktiviteter. Vi samarbejder derudover med faglige organisationer i ind- og udland til fremme af fagets udvikling. I forbindelse med at opfylde formålet og kerneopgaven behandler Danske Tandplejere data.
Hvad bruges dine personoplysninger til?
Personoplysninger bibringes Danske Tandplejere fra medlemmerne selv eller indhentes og behandles som led i Danske Tandplejere varetagelse af opfyldelse af formål og varetagelse af kerneopgaven som fagforening. Der vil derfor blive behandlet en række personoplysninger om dig, når du melder dig ind, kontakter eller får en sag eller et forhold behandlet af Danske Tandplejere.
Behandlingen af personoplysninger sker for at kunne yde den bedst mulige medlemsservice som fagforening. Såfremt du ikke ønsker, at vi behandler disse oplysninger, kan det være problematisk at opretholde og imødekomme eventuelt indgåede aftaler, behandle din sag eller dine forhold videre samt opretholde dine medlemstilbud.
Indmeldelse og medlemskab
Indmeldelse i Danske Tandplejere forudsætter angivelse af personoplysninger som identifikationsdata i form af CPR-nummer, navn og adresse samt kontaktinformationer og uddannelse. Via dit medlemskab vil der gennem tiden blive gemt medlemsstatus og -historik samt ansættelsesrelationer, kursusdeltagelse, tillidshverv og kontingentopkrævninger/faktureringer.
Henvendelser og sagsbehandling
Danske Tandplejere behandler personoplysninger om dig i forbindelse med eventuelle henvendelser og i forbindelse med konkrete sager som behandles hos Danske Tandplejere. Når du skriver til os, vil din henvendelse og dine personoplysninger, blive registreret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem.
Hvis du som medlem har en konkret sag hos Danske Tandplejere, vil der blandt andet blive indsamlet oplysninger i form af navn, adresse, ansættelsessted, lønforhold, helbredsforhold, pensionsforhold, forsikringsforhold, a-kasse-tilknytning, CPR-nummer, tillidshverv og andre forhold, som er relevante for at behandle din sag på bedst mulig vis.
Cookies
Når du som medlem eller gæst besøger Danske Tandplejeres hjemmeside, anvendes der cookies til statistiske formål med henblik på at skabe et overblik over, hvor mange besøgende der er på hjemmesiden, og hvilke dele af hjemmesiden der besøges. Du har som bruger mulighed for at klikke ”Nej tak til cookies til statistik”, hvis du ikke ønsker dine oplysninger indsamles.
Nyhedsbreve
Danske Tandplejere udsender forskellige nyhedsbreve kun for medlemmer, og medlemmerne modtager disse nyhedsbreve som en del af deres medlemskab. Segmenteringen sker på baggrund af medlemsstatus eller faglig interesse.
Tilmelding og afmelding af nyhedsbreve sker via medlemsportalen på foreningens hjemmeside dansketandplejere.dk.
For at kunne modtage Danske Tandplejeres nyhedsbrev KursusNyt, skal du tilmelde dig via link på hjemmesiden, så nyhedsbrevet automatisk kan sendes til dig. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet og således blive slettet fra listen over modtagere. Dette sker via ”Afmeld nyhedsbrev” i bunden af KursusNyt.
Organisatoriske formål
Jf. Danske Tandplejeres vedtægter har du som medlem mulighed for at stemme om f.eks. overenskomstresultater eller ved valg til tillidsposter i foreningen. Afstemningerne foregår elektronisk, hvor du som medlem vil modtage en stemmeseddel via mail.
For at opretholde et aktuelt og relevant tilbud til dig som medlem, vil du også opleve, at du modtager brugerundersøgelser, som kan foretages via eksterne partnere.
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for behandlingen af dine oplysninger i forbindelse med medlemskab af Danske Tandplejere følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b og f.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine oplysninger i forbindelse med varetagelse af fagforeningens kerneopgaver følger af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, d og f.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine oplysninger i forbindelse med nyhedsbrev følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a om samtykke.
Er der andre modtagere af dine oplysninger?
Danske Tandplejere vil i visse tilfælde være forpligtet til at overføre oplysninger til offentlige myndigheder. Overførslen vil dog være begrænset til kun at være de personlige oplysninger, som behandles som led i myndighedens udøvelse af offentlig forvaltning.
Vi benytter en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data, herunder leverandører af it-løsninger og backup. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til deres egne formål. I relevante tilfælde videregives data til banker og inkasso.
Vi overlader dine personoplysninger til Danske Tandplejeres eksterne databehandlere, der bistår Danske Tandplejere med administration, yder tilbud og fordele til dig som medlem eller viderebehandle en konkret sag for dig. Følgende eksterne parter kan modtage dine oplysninger som følge af dit medlemskab af Danske Tandplejere:
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation
Pensionsselskabet PFA
A-kassen FTFa
Lån og Spar Bank
Runa Forsikring
PlusKort A/S
Faglige Seniorer
Arbejdsgiversiden i forbindelse med sagsbehandling
Nets/Farpay ifm. kontingentopkrævning
Distribution Plus/PostNord ifm. udsendelse af fagblad
Globase ifm. Nyhedsbreve
Enalyzer
Ennova ifm. Medlemsundersøgelser
Domstole/advokater ifm. konkret sagsbehandling
Kursussteder/hoteller ifm. kursusdeltagelse hvor overnatning eller kosthensyn er ønsket.
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Danske Tandplejere opbevarer og behandler kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt i forhold til det fastsatte formål med behandlingen. På nogle områder er der også fastsat en nærmere lovbestemt frist for, hvor længe personoplysningerne skal opbevares. I de tilfælde er der således ved lov taget stilling til, hvor længe der er et formål med at opbevare og behandle personoplysningerne.
Når formålet med behandlingen ikke længere er til stede, vil dine personoplysninger blive slettet, anonymiseret eller overført til arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen. Dette sker typisk efter 10 år.
Dataminimering
Vi indsamler, behandler og opbevarer kun de persondata, der er nødvendige i forhold til at opfylde vores fastsatte formål.
Privatlivspolitik ifm. rekruttering
Ved modtagelse af ansøgning og bilag bliver det fremsendte materiale gennemlæst af sekretariatschefen med det formål at kunne besvare og vurdere indholdet i forhold til et defineret job.
Ansøgning og bilag bliver delt internt med relevante personer i rekrutteringsprocessen og bliver ikke videregivet til andre uden for Danske Tandplejere.
Ansøgning og bilag gemmes indtil den rette kandidat er fundet, og rekrutteringsprocessen er afsluttet. Herefter vil ansøgning og bilag blive slettet.
Ved uopfordrede ansøgninger gemmes ansøgning og bilag max i 6 måneder, hvorefter det slettes.
Hvis ansøgning og bilag gemmes i mere end 6 måneder, indhentes særskilt samtykke hos kandidaten.
Sikkerhed
Når vi modtager dine oplysninger hos Danske Tandplejere, træffer vi de nødvendige foranstaltninger for at de behandles sikkert. Vi har implementeret en række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som beskytter mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse samt fortabelse eller forringelse af oplysninger. Desuden er der lavet foranstaltninger som sikrer, at dine oplysninger ikke kommer uvedkommende til kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med databeskyttelsesforordningen.
Retten til at trække samtykke tilbage
Du kan altid trække din tilmelding til et nyhedsbrev tilbage. Det kan du enten gøre ved at klikke på afmeldingslinket i bunden af et af de nyhedsbreve, du har modtaget, eller ved at vælge det eller de nyhedsbreve, du ønsker at afmelde i tilmeldingsboksen her på Min Profil ved at logge ind på dansketandplejere.dk
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Dine rettigheder
Du har en række rettigheder i forhold til den behandling af dine personoplysninger, som Danske Tandplejere varetager.
Disse omfatter:
Ret til indsigt i dine personoplysninger
Ret til berigtigelse af dine personoplysninger*
Ret til sletning af dine personoplysninger.
Ret til begrænsning af behandling dine personoplysninger
Ret til dataportabilitet
Ret til indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Der henvises i den forbindelse til kontaktinformationerne nederst på denne side.
* Du har selv mulighed for at sikre berigtigelse af dine stamdata. Det kan du gøre ved at logge ind på dansketandplejere.dk og ændre oplysningerne under Min Profil.
Klager
Hvis du ønsker at klage over Danske Tandplejeres behandling af dine personoplysninger, anbefaler vi, at du sender din klage til os.
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1A
1130 København K
CVR: 82778810
Telefonnr.: 82 30 35 40
Mail: info@dansktp.dk
Website: www.dansketandplejere.dk
Kontaktperson: Sekretariatschef Mikkel Dalsgaard
Du har dog også mulighed for at klage direkte til Datatilsynet.
Find Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk