Information om covid-19/corona - opdateres løbende

Hotline til fagpersonale om covid-19

Hotlinen er åben alle dage fra kl. 9.00-22.00 og har telefon 70 20 02 66.

Læs mere

SSI's portal om covid-19

Statens Serum Institut overvåger vi forekomsten af covid-19 i Danmark og rådgiver bl.a. om hygiejne og vaccination. På siden finder du også: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR)

Besøg siden

coronasmitte.dk

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/covid-19 på denne side.

Besøg siden

Sundhedsstyrelsen hjemmeside

Med bl.a. retningslinjer og andet materialer til fagpersoner.

Covid-19

Aktuelt

13-12-2021: Forældre til hjemsendte børn har igen mulighed for at modtage barselsdagpenge

Som følge af stigningen af smitte med Covid-19 i samfundet oplever nogle forældre udfordringer med at passe deres børn, der er konstateret smittet, eller som er hjemsendt som nære kontakter, fordi andre børn eller voksne på skolen eller i daginstitutionen er konstateret smittet. Der er  derfor indgået en ny trepartsaftale, som igen giver mulighed for, at forældre kan få dagpenge efter barselsloven, indtil barnet kan komme i institution eller i skole.

Aftalen gælder fra den 23. november 2021 og frem til den 28. februar 2022. Ordningen gælder ved et eller flere konkrete Covid-19 smittetilfælde i daginstitution eller på skole, og den gælder ved pasning af børn til og med 13 år. Der kan opnås ret til barselsdagpenge i op til 10 dage pr. barn i perioden.

Læs mere

Pasning af barn ved skolelukning fra onsdag den 15. december 2021

Mit barns skole er lukket fra onsdag den 15. december 2021. Kan jeg blive hjemme fra arbejde for at passe mit barn?

Som udgangspunkt har du ikke ret til at blive hjemme fra arbejde for at passe dit barn i denne situation, men du må efter aftale med din arbejdsgiver se om dit arbejde kan udføres som hjemmearbejde.

Du har ret til nødpasning af dit barn, hvis du har børn indskrevet i børnehaveklassen og 1.-4. klasse, hvis du er i beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdrivende og ikke kan varetage dit arbejde hjemmefra eller hvis dit barn har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov.

Se nærmere vedr. nødpasning her på uvm.dk

26-11-2021: Din arbejdsgiver kan nu kræve at se coronapas, og at du skal testes

Den 26. november 2021 trådte en netop vedtaget lov om coronapas i kraft. Loven giver mulighed for, at arbejdsgiver kan pålægge medarbejdere at fremvise et gyldigt coronapas, når de møder på arbejde. Arbejdsgiver kan stille krav om dette, så længe Covid-19 er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

Hvis du ikke efterlever din arbejdsgiver pålæg om at fremvise et gyldigt coronapas, kan det have ansættelsesretlige konsekvenser for dig i form af påtale, advarsel og i alvorlige tilfælde afskedigelse. Ønsker arbejdsgiver at sanktionere dig for manglende efterlevelse af pålægget, er det dog et krav, at han forinden har orienteret dig om konsekvenserne ved ikke at efterleve et pålæg om coronapas. Har han ikke det, kan det ikke have ansættelsesretlige konsekvenser for dig. 

26-11-2021: Din abejdsgiver kan pålægge dig at blive testet for corona hurtigst muligt og oplyse om resultatet

Hvis arbejdsgiver pålægger dig at fremvise coronapas, herunder at du skal testes for corona, så skal arbejdsgiver dække alle relevante udgifter i forbindelse med en evt. test. Du skal samtidig kompenseres økonomisk for den tid, der bruges på testen. Foretages testen uden for normal arbejdstid, skal arbejdsgiver stadig dække relevante udgifter, og du skal også honoreres i form af sædvanlig løn, overarbejdstillæg etc. 

Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet, dat. 4. januar 2022

Sundhedsstyrelsen har revideret retningslinjerne for håndtering af covid-19 sundhedsvæsenet. Det er nu præciseret, at der kan være særlige forhold på arbejdspladsen, som betyder, at gravide bør tilbydes andre arbejdsopgaver. Derudover er de opdaterede retningslinjer for opsporing og håndtering af nære kontakter indarbejdet.

Læs mere

Vaccination i arbejdstiden?

Det er DTP’s anbefaling, at vaccination så vidt muligt foregår i arbejdstiden, da arbejdsgiver også har en interesse i, at I som sundhedspersonale bliver vaccineret.

Hvis du har fået en vaccinationstid, der ligger i arbejdstiden, anbefaler vi, at du beder om tjenestefri med løn. Hvis din leder ikke vil give dig tjenestefri med løn, kan du aftale med din leder, at du anvender afspadsering, tjenestefri uden løn, eller ferie. Baggrunden for, at man ikke kan kræve tjenestefri med løn, er, at vaccinationen er et frivilligt tilbud, og ikke noget din arbejdsgiver kan pålægge dig. Men er det din arbejdsgiver, der har fremsat ønske om, at du bliver vaccineret, bør du dog samtidig aftale, at vaccinationen foregår i arbejdstiden uden løntræk.

Graviditet og corona

Sundhedsstyrelsen betragter gravide som en del af de personer, som er i risikogruppe i forhold til coronavirus.

Læs mere

Se hvad din arbejdsgiver må og ikke må i forhold til corona-vaccine

Danske Tandplejeres hovedorganisation (FH) har lavet en vejledning med spørgsmål og svar, som har til hensigt at svare på nogen af de oftest stillede spørgsmål. Det er et dynamisk dokument, som vil blive revideret og udvidet løbende.

Se vejledningen

Covid-19 – Er det en arbejdsskade? 

Covid-19 kan i nogle tilfælde anerkendes som arbejdsskade, så har du mistanke om, at du er blevet smittet i forbindelse med dit arbejde, anbefaler vi, at du anmelder det som arbejdsskade. 

Læs mere​​​​​​​